Nedenstående er hentet fra Microsoft Outlook hjælpHvis du er
bekendt med Microsoft Office Outlook 2003 eller tidligere versioner af
Microsoft Outlook, beskrives funktioner og funktionalitet, som ikke
længere er en del af, eller som er ændret i Microsoft Office Outlook
2007, på følgende liste.
- Den oprindelige e-mail-editor i Outlook
Office Outlook 2007 bruger en editor, der er baseret på Microsoft
Office Word 2007. I tidligere versioner kunne du slå Word fra som
editor og bruge en oprindelig editor, der fulgte med Outlook.
- Understøttelse af onlinemøder Kald,
som bruger Microsoft Windows NetMeeting, eller som angiver et
onlinemøde af typen NetMeeting, understøttes ikke længere.
Muligheden for at konvertere en mødeindkaldelse til et onlinemøde
ved hjælp af listen Dette onlinemøde anvender
findes ikke længere. Microsoft Exchange-møde, Microsoft Windows
Media Services og NetMeeting understøttes ikke længere af Microsoft.
Vi anbefaler, at du bruger Microsoft Office Live Meeting i stedet
for. Office Live Meeting har bedre funktionalitet.
- Privat adressekartotek Privat
adressekartotek understøttes ikke længere. Dette adressekartotek
blev erstattet af Kontaktpersoner i Microsoft Outlook 97. Dataposter
i Privat adressekartotek gemmes i en fil med filtypenavnet .pab.
Alle kontaktpersoner i det private adressekartotek er flyttet til
standardmappen for kontaktpersoner i Outlook. Du kan vælge at flytte
disse til en separat mappe eller annullere overflytningen og
importere .pab-filen på et senere tidspunkt. .pab-filen vedbliver at
eksistere i filsystemet, men det private adressekartotek er fjernet
fra Outlook. .pab-filen understøtter ikke Unicode, og den kan ikke
benyttes, hvis du bruger flere computere.
- Guiden E-mail-konti er erstattet af
dialogboksen Kontoindstillinger Mange e-mail-konti kan
automatisk konfigureres i Office Outlook 2007. Du kan dog fortsat
konfigurere e-mail-konti manuelt, hvis du vil. Guiden E-mail-konti
er blevet erstattet af dialogboksen Kontoindstillinger.
Dialogboksen Kontoindstillinger giver adgang til
e-mail-kontokonfigurationer, datafiler, RSS-kilder,
adressekartoteker og SharePoint-abonnementer.
- Opgaveblok Du kan ikke længere se
opgaveblokken i kalenderen eller kommandoerne til opgaveblokken i
menuen Vis. Opgaveblokken er blevet erstattet af
det nye Opgavepanel.
- Mødeopdateringer En person, som
opretter et møde, kan ikke længere ændre tidspunktet eller stedet
for mødet uden at sende en opdatering. På samme måde kan en
mødearrangør ikke længere aflyse et møde eller sende en
aflysningsanmodning uden at sende en opdatering. En mødearrangør kan
dog fortsat ændre teksten, emnelinjen og påmindelsestidspunktet uden
at sende en opdatering.
- Forældede mødeindkaldelser Du kan
ikke længere videresende en forældet mødeindkaldelse. Hvis du
forsøger at videresende en forældet mødeindkaldelse, sender Outlook
nu automatisk den nyeste kopi af det opdaterede møde. Denne nye
funktionalitet forhindrer, at der sendes ukorrekte oplysninger til
andre personer.
- Flag til opfølgning Flag eller
mærkninger til opfølgning, som blev introduceret i Microsoft Office
Outlook 2003, erstattes af opgaveflag og farvekategorier. Der vises
ikke længere farvede flag i visningen Post. Hvis du har mærket emner
i den tidligere version af Outlook for at angive, at de var af
vigtighed, eller at de tilhørte en bestemt gruppe, kan du nu i
stedet for bruge farvekategorier. Hvis du har brugt flag til at
angive tidspunktet, hvor du skulle udføre en handling på et emne,
kan du nu bruge opgaveflag. Denne ændring har til formål at øge
flagenes funktionalitet. Når du bruger opgaveflag, kan du placere et
emne i det samlede opgavestyringssystem, hvor du kan se dine opgaver
i opgavepanelet, på listen over daglige opgaver i Kalender og i
visningen Opgaver. Ved at kategorisere et emne kan du let scanne din
Indbakke for kategoriserede emner på samme måde, som du måske
tidligere har scannet din Indbakke for emner markeret med flag. Du
kan også finde kategoriserede emner i søgemapperne til Kategoriseret
post.
- Farvekategorier i e-mails Som
standard kan kategorier ikke sendes i e-mails. I tidligere versioner
af Outlook kunne kategorier modtages i indgående e-mails og
automatisk anvendes i svar og videresendte kategoriserede e-mails.
- Ledig/optaget-bjælke Ledig/optaget-bjælken
vises ikke længere i kalenderemner, hvis emnet er markeret som
optaget. Denne ændring er en af flere, som forbedrer kalenderens
læsbarhed. Ledig/optaget-bjælken vises, hvis emnet er markeret som
Ledig, Foreløbig eller Ikke til stede.
- Ikonet Møder i Kalender Mødeikonet er
blevet fjernet fra kalenderemner. Denne ændring er en af flere, som
forbedrer kalenderens læsbarhed.
- Knappen Opfølgning
Knappen Opfølgning og dialogboksen
Mærk med flag til opfølgning er blevet erstattet af en
rullemenu. Mærkningsfunktionen er blevet forbedret. Du ser denne
ændring, første gang du klikker på kolonnen Mærkning
med flag. Ændringen af funktionen af knappen
Opfølgning er et led i den samlede forbedring af tids- og
opgavestyringssystemet i Outlook.
- Understøttelse af Symantec ACT! og
Microsoft Schedule+ Import af ACT!- og Schedule+-oplysninger
understøttes ikke i Office Outlook 2007. Du kan importere
ACT!-oplysninger til Microsoft Office Outlook Business Contact
Manager. Schedule+ er ikke længere et understøttet
Microsoft-produkt.
- Hyperlinkmenu for
kontaktpersoner Kommandoen Hyperlink er ikke
længere tilgængelig, når du højreklikker på en kontaktperson i
Office Outlook 2007.
- Navigationsknapper i Adressekartotek
Venstre og højre navigationsknapper i dialogboksen Adressekartotek
er blevet fjernet. Navigationsknapper er ikke længere nødvendige,
fordi der nu kan åbnes mere end én kontaktperson ad gangen.
- Hyperlinks i SharePoint-emner
Tidligere var tekstdelen i elementer i SharePoint skrivebeskyttet,
og et hyperlink pegede på en webbrowser-version af elementet, så du
kunne udføre ændringer. Nu kan tekstdelen af SharePoint-elementer i
Office Outlook 2007 opdateres i Office Outlook 2007 og holdes
synkroniseret med SharePoint-elementet. Hyperlinket er ikke
tilgængeligt og er blevet erstattet af værktøjslinjeknappen
Vis på internettet. Når du klikker på
værktøjslinjeknappen, åbnes SharePoint-elementet i din webbrowser.
- Sende e-mails, når din postkasse er fuld
Tidligere, når din postkasse var fuld, og du brugte Cachelagret
Exchange-tilstand, blev alle udgående e-mails sendt til en mappe (på
e-mail-serveren), som kontrollerede din postkasses størrelse for at
se, om du kunne sende e-mails. I Office Outlook 2007 modtager du en
meddelelse, hvis din postkasse overstiger det tilladte under
afsendelsen.
- Markeringer med flag i IMAP-e-mails
Du kan kun slå Markering til opfølgning til eller fra for en e-mail,
som modtages på en e-mail-konto af typen IMAP. Denne ændring har til
formål af forbedre overensstemmelsen med IMAP-protokollen.
- Signaturer fra en HTML-fil Signaturer
oprettes nu i dialogboksen Signatur i Office Word
2007.
- CDO.DLL indgår ikke længere CDO.DLL
indgår ikke længere i Office Outlook 2007. CDO (Collaboration Data
Object) er et bibliotek med udvidelsesmuligheder, som leveres af
Microsoft Exchange Server og bruges sammen med MAPI-protokollen.
Kunder med tredjepartsprogrammer, som kræver CDO.DLL, modtager nu en
meddelelse om, at et objekt ikke kan findes. CDO skal nu installeres
fra internettet. Tredjepartsleverandører skal ændre deres
instruktioner om, at CDO skal installeres ved hjælp af Office CDO,
til at det skal installeres fra internettet. Der kan hentes en
version af CDO.DLL på Microsoft Exchange Server.
- Ressourceplanlægning Når der bruges
en Exchange 2007-e-mail-konto i forbindelse med den nye
kalenderassistent i Exchange, fungerer funktionen
Ressourceplanlægning, som Outlook bruger til automatisk at besvare
mødeindkaldelser på vegne af ressourcer, ikke (funktionen
Ressourceplanlægning må ikke forveksles med funktionen Direkte
reservering, som stadig er i brug). Grunden til at den automatiske
svarfunktion i Outlook ikke fungerer på Exchange 2007 er, at
kalenderassistenten i Exchange 2007 automatisk behandler alle
mødeindkaldelser, hvilket overflødiggør den automatiske svarfunktion
i Outlook. Når du bruger Office Outlook 2007 og Exchange 2007
sammen, kan du ikke bruge funktionen Ressourceplanlægning (vælg
kommandoen Indstillinger i menuen
Funktioner, og vælg derefter kommandoen
Kalenderindstillinger og kommandoen
Ressourceplanlægning) til at administrere mødelokaler. Du skal
nu bruge en ny funktion i Exchange 2007,
ressourcebookingassistenten. Denne funktion leverer al
funktionalitet, som fandtes i den tidligere
ressourceplanlægningsfunktion.
- Administrere Exchange-serverscripts
Administration af Exchange-serverscripts i Office Outlook 2007 er
blevet fjernet. Filen scrptxtn.dll understøttes ikke længere af
Microsoft. Hændelsestjenesten (Event Service) fra Microsoft Exchange
Server 2003 og tidligere indgår ikke i Exchange 2007. Denne Exchange
Server-funktionalitet blev underkendt i august 2000 ved udgivelsen
af Exchange Server 2000, og funktionen blev deaktiveret som standard
i Exchange Server 2003. Exchange-administratorer kan ikke længere
opretholde Exchange-scripts på serversiden. Disse scripts anbefales
ikke af Exchange.
- Exchange-sikkerhedsformular
Exchange-sikkerhedsformularen i Office Outlook 2007, som er en
brugerdefineret formular til administration af
sikkerhedsindstillinger i Outlook, når Outlook er forbundet med en
Exchange-postkasse, er tilgængelig i gruppepolitikken for Windows
Server Active Directory Domain Services. Denne ændring blev
foretaget, fordi offentlige mapper er valgfrie i Exchange 2007, og
Outlook tidligere brugte offentlige mapper til nogle indstillinger.
- Kommandoen Deling
Kommandoen Deling er blevet fjernet fra
navigationsrudens genvejsmenuer til e-mail-mapper. Du kan stadig få
adgang til delingsegenskaberne ved at bruge kommandoen
Egenskaber og derefter klikke på fanen Tilladelser.
- Sikkerhedsindstillinger
Sikkerhedsindstillingerne vises nu i det nye Sikkerhedscenter. Denne
ændring er gjort for at skabe ensartethed på tværs af flere
Microsoft Office-programmer og for at samle alle
sikkerhedsindstillinger på ét sted.