Hej Iver!
Jeg skal holde ChemiCarekursus på Helsingør Gymnasium på torsdag.
Hvad kan jeg kort fortælle om arbejdet med opgraderingen af ChemiCare?
Hvornår kommer den ny version?
Hvad er de væsentligste ændringer?
Hvordan vil brugerne opleve overgangen fra 3.1 til næste version?
De bedste hilsener
Helge
Hej Helge
Tak for din henvendelse vedrørende ChemiCare.
Jeg har lige konfereret arbejdets fremadskriden med Anders. Arbejdet er inde i konverteringsfasen. Den oprindelige ChemiCare blev i sin tid skrevet til Access 2.0. I den nuværende fase arbejder Anders med at opgradere koden til nyeste Access, den til Windows 7.
Undervejs er der utallige problemer der skal håndteres, og hver gang der er opstår fejl skal koden ombrydes. ChemiCare har i næsten 15 år kørt på samme kerne, så der er en del at se til.
Anders ved endnu ikke hvad alle efterfølgende opgraderinger vil byde på af kvaler. Det er dog sikkert at vi skal hen på den anden side af sommerferien.
Den væsentligste ændring bliver et nyt program, en ny ChemiCare, der er skabt til tidens IT platform, typisk Windows 7. Du kan hilse og sige at vi gerne modtager forslag til nye funktionaliteter. Proppen er lige nu ude, og en tilføjelse af ny funktionalitet vil være en lille ting set i forhold til opgraderingsarbejdet.
Vi vil i videst mulig omfang bevare den kendte brugerflade.
Overgangen til den nye version vil blive oplevet som vi er vant til når ChemiCare opgraderes. Man indlæser den nye ChemiCare, og henter de gamle data med en rutine der i en og samme operation kan konvertere og opgradere.
Iver
P.S. Hils dem alle