|
ChemiCare
kursus
Definitioner
Lovgivning
Materialer, litteratur, links
Kursusmaterialer
Forord
Klassificering
LOFS
Sikkerhedskopier og opgrader
Opgraderingsforslag
Forsiden
|
FORORD
Forældet - et nyt er på vej!
Database til udfærdigelse af
arbejdspladsbrugsanvisninger på
gymnasialt niveau. ChemiCare version 2.0, januar 1998.
Denne database indeholder ca. 700 stoffer og materialer.
Brugsretten har den skole, som har købt databasen. Brugsretten
kan ikke overdrages til andre. Århus Amt har ophavsretten til
den udarbejdede database.
Den standardiserede edb-udarbejdelse af stofspecifikke data til
arbejdspladsbrugsanvisningerne er lavet på baggrund af oplysninger
fra leverandøren, fortrinsvis Bie & Berntsen A-S. Desuden er
benyttet opslag i relevant kemisk/toksikologisk litteratur,
se Baggrundslitteratur.
På baggrund af den standardiserede edb-arbejdspladsbrugsanvisning
skal hver enkelt institution i samarbejde med sikkerhedsorganisa-
tionen udarbejde de endelige arbejdspladsbrugsanvisninger
forsynet med lokale oplysninger om:
- værnemidlers placering
- førstehjælpsudstyr og dets placering
- placering af telefon
- slukningsmidler og deres placering
- placering af kemikalieaffaldsdunke
- kemikaliets placering
Normalt skal oplysningerne kun laves èn gang i programmet for hvert
lokale.
Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal indeholde oplysninger om de 16
punkter nævnt i §20 i arbejdsministeriets bekendtgørelse om stoffer
og materialer. Det drejer sig om:
- Identifikation af stoffet/materialet
- Sammensætningsoplysninger (indholdsstoffer)
- Fareidentifikation
- Førstehjælpsforanstaltninger
- Brandbekæmpelse
- Forholdsregler over for udslip ved uheld
- Håndtering og opbevaring
- Eksponeringskontrol/personlige værnemidler
- Fysiske og kemiske egenskaber
- Stabilitet og reaktivitet
- Sundhedsfarlige egenskaber
- Miljøoplysninger
- Bortskaffelse
- Transportoplysninger
- Oplysninger om regulering
- Andre oplysninger.
Liste over stikord og forklaringer til de enkelte punkter i brugsan-
visningen:
I Arbejdstilsynets sprogbrug betegnes kemikalier som stoffer og mate-
rialer, hvor
- stoffer er grundstoffer og deres forbindelser
- materialer er blandinger af to eller flere stoffer, herunder bio-
logiske materialer.
Overskrift:
Kemiske navne er skrevet som i "Kemisk Ordbog", d.v.s. dansk stan-
dard. Enkelte stoffers navne har fyldt for meget i overskriften og
her er angivet trivialnavnet. For stoffer som er optaget på kræft-
listen, har vi anvendt det navn som står på listen. Strukturformel
vil for nogle stoffers vedkommende være skrevet ind til venstre i
"bjælken". Trivialnavne kan søges under synonymer.
- :
Betyder, at der ikke findes en værdi under emnet.
Produktreg. nr.:
Et nummer, som farlige materialer får tildelt af Arbejdstilsynet
(Produktregistret). Rene stoffer tildeles ikke produktregistrerings-
nummer, der anvendes CAS-nr.
CAS-nr.:
Et stofs identifikationsnummer i Chemical Abstract Service.
Nummeret angives her kun for rene stoffer.
Mærkningspligtige indholdsstoffer:
I vurdering af om et stof/materiale er mærkningspligtigt, ser
vi bl.a. i Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, i Arbejds-
tilsynets Grænseværdiliste og i andre relevante bekendtgørelser,
f.eks. omhandlende kræftfarlige stoffer, opløsningsmidler og
epoxyforbindelser. Desuden har BST-konsulenten selv vurderet
stoffer og materialer ud fra toksikologiske data.
Indholdsstoffer:
I opløsninger og blandinger angives indholdsstoffer med deres
klassificering og procentvise indhold. Det er herudfra, at man
beregner mærkningen.
CAS-nr.:
Angives i denne rubrik foruden for de rene stoffer også for ind-
holdsstoffer i opløsninger/blandinger.
Grænseværdi:
Grænseværdien er et administrativt mål for luftforurening for
stoffer, hvor der foreligger dokumentation for, at de er sund-
hedsfarlige. Gasser og dampe angives i ppm og /eller i mg/m3.
Partikulær forurening angives kun i mg/m3.
For nogle stofgrupper findes der en fælles grænseværdi. Fx. for
metalforbindelser er grænseværdien beregnet for det rene metal.
Fx. vil blynitrat blive beregnet som Pb.
For opløsninger og blandinger angives grænseværdien for det/de
rene indholdsstoffer.
Miljøoplysninger:
Der findes ikke miljøoplysninger på ret mange af stofferne end-
nu, derfor vil ordlyden "Ingen miljøoplysninger tilgængelige"
ofte blive brugt.
Der kan også forekomme miljøoplysninger, som ikke er relevante,
hvilke så vil fremgå.
Kemiske og fysiske egenskaber:
Her er valgt de egenskaber, som har relevans for sikkerheden,
fortrinsvis farve og lugt. Hvor intet andet er nævnt, er
egenskaberne angivet ved 20 grader celsius.
Anvendelse og begrænsning:
Her fremgår det, hvilke stoffer der er skærpede krav på omkring
anvendelsen. Udgangspunktet for vurderingen er reglerne for
unges arbejde i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 af
14. juni 1996, bilag 2A. Reglerne gælder dog ikke direkte for
elever, da de ikke er i et ansættelsesforhold, men i praksis bruges
relgerne som rettesnor. De regler der gælder, er bekendtgørelsen
om arbejdets udførelse, hvor forsvarlighedsprincippet fremgår.
Inspiration til hvilke stoffer og materialer, som unge under 18 år
ikke bør arbejde med eller på anden måde udsættes for:
Tx: meget giftige
T: giftige
C: ætsende
E: eksplosive.
Herunder stoffer og materialer der er forsynet med risikosæt-
ningerne:
R39: Fare for varig alvorlig skade på helbredet.
R45: Kan fremkalde kræft.
R46: Kan forårsage arvelige genetiske skader.
R60: Kan skade forplantningsevnen.
R61: Kan skade barnet under graviditeten.
Stoffer og materialer, der er mærket Xn sundhedsskadelig og sam-
tidig forsynet med mindst en af følgende risikosætninger:
R40: Mulighed for varig skade på helbred.
R42: Kan give overfølsomhed ved indånding.
R48: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning.
R62: Mulighed for skade for forplantningsevnen.
R63: Mulighed for skade på barnet under graviditeten.
Stoffer og materialer der er mærket med Xi, lokalirriterende
og samtidig forsynet med risikosætningen:
R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.
Desuden:
- Stoffer og materialer der er mærket R12: Yderst brandfarlig
- Stoffer og materialer der er optaget på arbejdstilsynets liste
over stoffer og processer, som anses for at være kræftfremkald-
ende ifølge Grænseværdilisten.
- Materialer der indeholder mindst 0,1 vægt-% af kræftfarlige
stoffer.
- Organiske opløsningsmidler optaget på Grænseværdilisten.
- Materialer der indeholder mere end 0,5 vægt-% af organiske opløs-
ningsmidler.
- Visse biologiske agenser.
Formuleringen "Dog må elever på gymnasialt niveau arbejde med stof-
fet hvis fuldt forsvarligt" betyder, at læreren skal vurdere, om
stoffet overhovedet skal anvendes af unge. I bekræftende fald skal
læreren tilrettelægge øvelserne således, at håndteringen efter
lærerens bedste overbevisning er sikkerheds- og sundhedsmæssig
fuldt forsvarlig.
Uddannelse:
"Brugeren skal være instrueret i håndtering af dette farlige stof
materiale" betyder, at læreren skal instruere eleverne i brugsanvis-
ningernes indhold.
Forholdsregler ved brug:
Kitler/forklæder:
Det forudsættes, at eleverne bærer kitler/forklæder i laboratoriet,
hvorfor det ikke er nævnt her.
Handsker:
Der anbefales brug af 2 typer handsker:
- En tynd engangshandske som beskytter godt mod visse stoffer.
Hvis handsken ikke er bestandig, anbefales skift ved spild.
Men generelt yder den en dårlig beskyttelse mod direkte
kontakt med kemikalier i længere tid. Derfor vil der ofte ved
spild være anbefalet at kassere handsken omgående.
- En plastlaminathandske, der er en decideret kemikaliehandske,
som kan holde de fleste kemikalier ude i 4 timer - neddyppet i
kemikaliet.
Filtre:
Åndedrætsværn forsynes med filtre. Det er vigtigt, at man bruger
de rigtige filtre afhængig af, hvilke partikler og gasser/dampe
man skal beskyttes imod. For partikler er det et P-filter. Tallet,
som angives efter P (fx. P1, P2 og P3) beskriver et filters evne
til at tilbageholde partikler af forskellig størrelse. BST har
generelt anbefalet P2. For gasser/dampe drejer det sig om filter-
type A (brun) for organiske gasser, type B (grå) for uorganiske
gasser, type E (gul) for sure gasser og type K (grøn) for ammo-
niak. Ligeledes er der her tilknyttet et tal, som beskriver fil-
trets klasse svarende til dets optagelseskapacitet: 1 er lav,
2 er middel og 3 er høj. Der er for nogle stoffer anbefalet kom-
binationsfilter fx. A2P2. Der findes kombinationsfiltre, som
indeholder alle filtertyper.
Ansigtsskærm/briller:
Ved arbejde i stinkskab er der ikke anbefalet brug af ansigts-
skærm/briller, eftersom det ikke forekommer nødvendigt.
Ved arbejde under udsugning er der anbefalet brug af ansigts-
skærm/briller.
Sundhedsskadelige egenskaber:
Langtidsvirkninger:
Her drejer det sig først og fremmest om stoffer, som kan give
Kræft, Reproduktionsskader, Allergi og Nerveskader, de såkaldte
KRAN-stoffer. Afhængig af hvor sikker beviserne er for langtids-
virkningerne, er der skelnet imellem "anses for" og "mistænkes for".
Er stofferne opført på danske lister, som angiver en langtidsskade,
så anses stoffet herfor. Er der diffuse optegnelser over dyre- og
celleforsøg, som har vist langtidsskadelige effekter af forskellig
art, så mistænkes stoffet herfor.
Risiko for lever- og nyreskader samt skader på bloddannende væv m.v.
er også nævnt her, når der er belæg for det i baggrundslitteraturen.
Der foreligger altså en vurdering, som BST konsulenterne har lavet.
Det gælder også for de øvrige sundhedsskadelige egenskaber.
Førstehjælp:
I grove træk gælder de samme forholdsregler for førstehjælp ved om-
gang med farlige stoffer.
Ved indtagelse anbefales som regel kun at fremkalde opkastning efter
indtagelse af giftige/meget giftige stoffer fortrinsvis p.g.a. risiko
for kemisk lungebetændelse ved tilbageløb af opkast i lungerne.
Der må aldrig gives væske til bevidstløse - det er ikke konsekvent
nævnt under punktet.
Stabilitet og reaktivitet:
Her er angivet stofspecifikke forhold ved opvarmning og brand og
evt. stoffets reaktive evne.
Sætningen "Valg af slukningsmidler er uafhængig af stoffet" bruges
hvor stoffer/materialer ikke er brændbare.
Forholdsregler ved spild og bortskaffelse:
Her er angivet stofspecifikke forhold ved opsamling af spild og af-
faldshåndtering med udgangspunkt i Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af
affald nr. 581 af 24. juni 1996.
Affaldet er grupperet efter følgende inddeling i typer:
Affaldstype Affaldsgruppe EAKkode
______________________________________________________________
Kviksølvholdigt affald K 060404
Uorganisk affald (surt) X 060199
Uorganisk affald (basisk) X 060299
Halogen- og svovlholdigt org. affald B 070707
Organisk affald H 070799
Opbevaring:
Her er angivet stofspecifikke forhold ved opbevaring. For brandfar-
lige stoffer både faste og flydende gælder: Skal opbevares efter
reglerne i "Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker".
Ætsende stoffer og materialer skal opbevares under lås.
Giftige og meget giftige stoffer og materialer skal opbevares under
lås, og der skal være giftmærke på døren til skabet/rummet.
Mærkning:
Her angives stoffets eller materialets mærkning ifølge Miljømini-
steriets regler.
BAGGRUNDSLITTERATUR (relevant kemisk/toksikologisk litteratur)
- Arbejdstilsynets Grænseværdiliste for stoffer og materialer At-
anvisning Nr. 3.1.0.2, dec. 1996.
- Miljø-og Energiministeriets bekendtgørelse af listen over farlige
stoffer Nr. 69 af 7. febr. 1996.
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyg-
gelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Nr.
140 af 17. febr. 1997.
- Allergilisten i AMI-rapport Nr. 33/1990 om Allergi-og overfølsom-
hedsfremkaldende stoffer.
- Liste over reproduktionsskadende stoffer i AMI-rapport Nr. 35 /
1991 om Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet.
- Arbejdsliste over neurotoksiske stoffer i At-rapport Nr. 13 /
1990 om Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet.
- Arbejdstilsynets bekendtgørelser om stoffer og materialer nr. 540
af 2. sept. 1982 med ændringsbekendtgørelse nr. 485 af 16. juni
1995.
- At-meddelelse Nr. 3.02.2 af sept. 1997 om Brugsanvisning for
stoffer og materialer.
- Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering,
mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer & produkter Nr.
829 af 15. okt. 1993.
- Sax`s Dangerous Properties of Industrial Materials, 8`th edition
1992.
- Kemisk Ordbog, Teknisk Forlag 1996.
- Databog fysik og kemi, F&K Forlaget, 10. udg., 1. oplag.
- Arbejdsmiljø fra A til Ø, Forlaget Fremad, 1995.
- Indsatskort for kemikalieuheld, Beredskabsstyrelsen 1997.
- Merck Katalog: Reagenzen, Chemikalien, Diagnostica, 1996.
- Databasen Tomes plus fra Micromedex, 1997.
- Kemikalier og sikkerhed, Foreningen af danske kemiske industrier,
1997.
- Fluca Katalog: Chemika, BioChemika, Analytika, 1997/98.
- KIROS-databasen, Kemisk Institut, Århus Universitet, 1997.
Den kemiske database er lavet i et samarbejde mellem :
BST Vejle: cand.scient. Ingrid Westergaard
kemiingeniør Gitte Popp Schwabe
Århus Amts BST: cand.scient. Lone Garsdal.
Tilbagemeldinger modtages gerne. De skal sendes til BST Vejle
så de kan komme med ved næste revision.
Adresse: BST Vejle, Karl Bjarnhofsvej 13, 7120 Vejle Ø.
Att. Ingrid Westergaard.
Fax: 75711501
E-mail: bstvejle@post3.tele.dk
Dato: 10. december 1997 |
[Op] [Ret]
|