Opgaver til arbejdet med ChemiCare

Forarbejdet

1.   Tænk konkret på lokalerne på din arbejdsplads, hvor der arbejdes med kemikalier.
Vælg menuen Opsætning|Default lokaleafhængige. Gør rettelser/tilføjelser til BST’s forslag, så teksterne tilpasses forholdene på din arbejdsplads.

2.   Tænk også her konkret på lokalerne på din arbejdsplads hvori der arbejdes med kemikalier.
Vælg menuen Stamdata|Lokaler. Tryk Opret. Udfyld felterne Lokale nr og Lokale navn, så lokalerne svarer til forholdene på din arbejdsplads. Vælg Default værdier for lokalet (blandt dem der blev skrevet ind under punkt 1).

3.   Tænk konkret på kemikaliesamlingen på din arbejdsplads.
Vælg menuen Stamdata|Lager. Tilføj Lager ID og tilhørende Lagerbeskrivelse, således at betegnelserne tilpasses forholdene på din arbejdsplads. Her skal du oprette lagerlokaliteter, så de dækker stofgrupper for stofferne i opgaverne 1 - 5 til højre.

Søgning

1.   Find Aluminium i skolens kemikaliesamling og opret nyt lager til stoffet (Punkt 7C i ChemiCare) !
Er der forskel på fareklasser for stabiliseret og ustabiliseret Al ?

2.   Find xylen i skolens kemisamling !
(her findes o-, p- og m-xylen. Under stofnavn står der hhv. 1,2-, 1,3- og 1,4-dimethylbenzen, mens o-, p- og m-xylen findes under synonymer. Søges der kun på xylen kommer der intet op, søges der på *xylen* giver det resultater). Opret nyt lager til stofferne .

3.   Hvilket stofnavn står fumarsyre under i skolens kemikaliesamling? Opret nyt lager til stoffet ! Udskriv etikette !
Hvilke S-sætninger er anført ?

4.   Find 1,4-butandiol !
(her skal man huske, at der er navngivet efter kemisk ordbog dvs. dansk standard. Stoffet er navngivet butan-1,4-diol, men man kan finde det ved at søge på *butan*).
Hvad er stoffets molarmasse ? Hvilke R- og S-sætninger har stoffet? Opret nyt lager til stoffet !

5.   Find cobalt(II)chlorid 6-hydrat !
(her kommer navngivningen fra kemisk ordbog ind igen, da 6-hydrat angives som -vand (1/6)). Opret nyt lager til stoffet.
Udskriv arbejdspladsbrugsanvisning for stoffet til et af de lokaler du har oprettet i en tidligere opgave.

6.   Hvilke blandinger indeholder ethanol ?
Brug muligheden for at komme tilbage til den sidste søgning !

7.   Hvilket stof har CAS nr. 135-19-3? Hvad er stoffets strukturformel ?

8.   Kendes langtidseffekter for Carbonsyrediamid ?